Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/76

56

Mattæos-Evangeliet, 11. 12. Kap.

og ydmyg af Hjærtet, saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle^[1]. Thi mit Aag er mildt, og min Byrde er let.

12te Kapitel.^[2]

Paa den Tid^[3] vandrede Jesus paa Hviledagen gjennem Sæden; men hans Disciple blev hungrige og begyndte at plukke Aks og spise. Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: se, dine Disciple gjøre, hvad der ikke er tilladt at gjøre paa en Hviledag^[4]. Men han sagde til dem: have I ikke læst, hvad David gjorde, da han hungrede, og de som vare med ham, hvorledes han gik ind i Guds Hus, og de spiste Skuebrødene^[5], som hverken han eller de, som vare med ham, havde Lov til at spise, men kun Præsterne alene? Eller have I ikke læst i Loven, at paa Hviledagen vanhellige Præsterne i Helligdommen Hviledagen^[6], og ere dog skyldfri? Men jeg siger eder, her er, hvad større er end Helligdommen^[7]. Men dersom I havde forstaaet, hvad det vil sige:

1. Sjælens Hvile er at kunne arbejde i Haabet om evig Frugt.
2. Kap. 12, 1-8: Disciplene plukke Aks paa Hviledagen; smlg. Mk. 2. 23-28; Lk. 6, 1-5.
3. I dette og de følgende Kapitler se vi, hvorledes Farisæernes ulmende Uvilje mod Jesus modnes til aabenlyst Had. Anledningen blev Jesu Færd paa Hviledagen. Sabbatsbuddet var Udtryk for, at Israel tilhørte og tjente Skaberen (jfr. 2 Mos. 31, 13), der havde givet dem Hviledagen. for at de ikke skulde gaa op i det jordiske, men hvile i ham, og det afgav saaledes det kjendeligste udvortes Skjel mellem Israel og Hedningerne, der "tjente Skabningen istedenfor Skaberen". Men Farisæerne havde gjort dette Bud til deres fasteste Borg, idet de havde udspundet det i en Mangfoldighed af Regler for de smaaligste Enkeltheder, saa at det blev en Snare og Byrde for Samvittighederne, medens det skulde have været deres Støtte.
4. Det var i Loven udtrykkelig tilladt at plukke Aks paa Andenmands Mark og spise dem (5 Mos. 23, 25); men Farisæerne udlagde dette som et Høstarbejde, der var forbudt paa Hviledagen.
5. 1 Sam. 21, 1-6.
6. De gjøre, hvad I efter eders Lovfortolkning maatte kalde at vanhellige Hviledagen, ved at udføre den befalede Offertjeneste (4 Mos. 28, 9); jfr. Joh. 7, 22. — Helligdommen, se 4, 5 Anm.
7. Meningen af V. 3-6 er: sæt at det, som mine Disciple have gjort,