Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/57

Denne side er blevet korrekturlæst

37

Mattæos-Evangeliet, 7. Kap.

og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod det Hus, og det faldt, og dets Fald var stort.

Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Taler, vare Skarerne forbavsede over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed[1], og ikke som deres Skriftkloge.

8de Kapitel.

Men da han var stegen ned af Bjærget,[2] fulgte talrige Skarer[3] ham. Og se, der kom en spedalsk og faldt ned for ham og sagde: Herre, om du vil, saa kan du rense mig. Og Jesus udrakte sin Haand, rørte ved ham og sagde: jeg vil: bliv ren! Og strags blev han renset for sin Spedalskhed. Og Jesus siger til ham: se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremvis dig for Præsten, og offer den Gave, som Moses har paabudt, til Vidnesbyrd for dem[4].

Og da han var kommen ind i Kapernaum,[5] kom en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde[6]: Herre, min Dreng

  1. d. e. som en, der fra Gud havde Fuldmagt til at tale; jfr. Mk. 1. 22; Joh. 7, 46.
  2. Kap. 8, 1-4: Helbredelse af en spedalsk; smlg. Mk. 1, 40-45; Lk. 5. 12-16.
  3. De, som fulgte Jesus, udgjorde ikke én Skare, men mange, efter de forskjellige Egne og Byer, de vare komne fra (jfr. 4, 25; Lk. 8, 4).
  4. Den spedalske skulde ikke omtale, hvad Jesus havde gjort imod ham, dels for sin egen Skyld, thi han trængte fremfor alt til i Stilhed at vokse i Troen, og dertil var det ham ikke tjenligt, om han blev Gjenstand for Omtale og Nysgjerrighed; dels for Jesu Skyld, thi naar dette Tegn blev omtalt kun som et mærkeligt Under, vilde det fremkalde en utidig Tilstrømning af nysgjerrige (se Mk. 1, 45); men Jesus gjorde ikke sine Gjerninger for at vække Opsigt (som hans Brødre mente, Joh. 7, 3. 4), men af Medynk med de elendige, og for at de skulde være "Tegn" paa hans Frelsergjerning. Derimod skulde den spedalske lade sig syne af Præsten, frembære de foreskrevne Ofre og af ham blive erklæret for ren (se 3 Mos. 14); dette skulde være Vidnesbyrd for dem (ɔ: for Folk) om, at han nu var helbredt.
  5. V. 5-13: Høvedsmanden i Kapernaum; smlg. Lk. 7, 1-10.
  6. Hos Lukas ere Biomstændighederne udførligere fortalte end hos Mt., som plejer at forbigaa eller sammendrage dem for at lægge hele Vægten paa Jesu Ord og Gjerning. Saaledes fortæller Lk. her, at