32
Mattæos-Evangeliet, 6. Kap.
dersom dit Øje er ondt[1], vil hele dit Legeme være mørkt. Hvis altsaa Lyset i dig er Mørke, hvor stort er da ikke Mørket! Ingen kan være Tjener for to Herrer; thi enten vil han hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke være Guds og Mammons Tjenere[2]. Derfor[3] siger jeg til eder: bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle faa at spise, og hvad I skulle faa at drikke, ej heller for eders Legeme, hvad I skulle klæde eder med. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne[4]? Ser paa Himlens Fugle, de saa ikke, høste ikke heller, sanke ej heller i Lader; dog føder eders himmelske Fader dem; ere I ikke meget mere værd end de[5]? og hvem af eder kan ved Bekymring lægge én Alen til sin Vækst[6]? Og hvi bekymre I eder for Klæder? Agter paa Markens Liljer, hvorledes de vokse; de arbejde ikke, spinde ikke heller; men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem. Men naar Gud saaledes klæder Græsset paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende? Værer derfor ikke bekymrede, saa I sige: hvad skulle vi faa at spise? eller: hvad skulle vi faa at drikke? eller: hvad skulle vi klæde os
- ↑ Ondt ɔ: sygt, blindt (fordi det kun ser paa sit eget; jfr. 20. 15).
- ↑ Thi Gud kræver, at hans Tjenere skulle "samle Skatte i Himlen"; men Mammon (Rigdom, Vinding) kræver det stik modsatte af sine Tjenere, af dem der leve for den, nemlig at de skulle "samle Skatte paa Jorden" (jfr. Lk. 16, 13).
- ↑ Derfor, fordi I ikke kunne dele eders Hjærter mellem Gud og Mammon, derfor maa I ikke bekymre eder; thi Bekymringerne passe sig ikke for Guds Børn, men kun for dem, der leve for det jordiske (som Hedningerne, V. 32). — V. 25-34, smlg. Lk. 12. 22-31.
- ↑ Naar Gud har givet eder det større, Livet og Legemet, skulde han saa ikke give eder det mindre, hvad der er fornødent for Liv og Legem?
- ↑ Thi I ere hans Børn, og eder har han givet Evne til baade at saa og høste; skulde han saa ikke give eder Føden som Frugt af eders Arbejde?
- ↑ d. e. og desuden kunne I slet intet udrette med eders Bekymringer. — Istf. Vækst kan der ogsaa oversættes: Alder (ɔ: I kunne ikke ved Bekymring forlænge eders Levetid). Meningen bliver den samme.