Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/224

Denne side er blevet korrekturlæst

204

Markus-Evangeliet, 15. Kap.

15de Kapitel.

Og strags om Morgenen holdt Ypperstepræsterne Samraad med de Ældste og de Skriftkloge, hele Raadet,[1] og de bandt Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus. Og Pilatus spurgte ham: er du Jødernes Konge? Men han svarer og siger til ham: du siger det. Og Ypperstepræsterne anklagede ham for mange Ting. Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: svarer du slet intet? se, hvor meget de anklage dig for. Men Jesus svarede ikke længer noget, saa at Pilatus undrede sig. Men paa Højtiden plejede han at give dem én Fange løs, hvilken de begjærede. Og der var en ved Navn Barabbas, som sad fangen med sine Oprørsfæller, der havde begaaet Mord i Oprøret[2]. Og Folkehoben kom op[3] og begyndte at begjære, at han vilde gjøre for dem, som han plejede. Men Pilatus svarede dem og sagde: ville I, at jeg skal give eder Jødernes Konge løs? Thi han skjønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham. Men Ypperstepræsterne Ophidsede Hoben til, at han hellere skulde give dem Barabbas løs. Og Pilatus svarede atter og sagde til dem: hvad ville I da, at jeg skal gjøre med ham, som I kalde Jødernes Konge? Men de raabte atter: korsfæst ham! Og Pilatus sagde til dem: hvad ondt har han da gjort? Men de raabte af al Magt: korsfæst ham! Og da Pilatus vilde gjøre Hoben til Maade, gav han dem Barabbas løs, og efter at have hudstrøget Jesus, overgav han ham til at korsfæstes.

Men Stridsmændene førte ham bort ind i Gaarden,[4] det vil sige

  1. Kap. 15, 1-15: Jesus for Pilatus; smlg. Mt. 27, 11-26; Lk. 23, 2-5. 13-25; Joh. 18, 28—19, 16. (Se Anm. til Mt.)
  2. Hvad dette var for et Oprør, vide vi ikke; man har formodet, at det har været et Opløb imod Romerne; snarere har det dog været en Kamp mellem de uenige Folkepartier i Jerusalem.
  3. Kom op, til Borgen, hvor Pilatus var. Først nu kommer Hoben med i Forhandlingen; hidtil havde kun Medlemmerne af Raadet været til Stede. (Istf. kom op læse andre: raabte op.)
  4. V. 16-20: Soldaterne forhaane Jesus; smig. Mt. 27, 27-31; Joh. 19, 2. 3. (Se Anm. til Mt.)