Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/218

Denne side er blevet korrekturlæst

198

Markus-Evangeliet, 13. Kap.

tror det ikke. Thi falske Krister og falske Profeter skulle Opstaa og gjøre Tegn og Undergjerninger, for at lede de udvalgte vild, om det var muligt. Men I, vogter eder; jeg har forudsagt eder alt.

Men i de Dage efter den Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne skulle falde fra Himlen, og Kræfterne i Himlene skulle rystes. Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyer med megen Kraft og Herlighed. Og da skal han udsende Englene og hjemsamle de udvalgte fra de fire Verdenshjørner, fra Jordens Ende lige til Himlens Ende[1]. Men lærer Lignelsen af Figentræet: naar dets Kviste alt blive saftfulde, og Bladene bryde frem, da skjønne I, at Sommeren er nær. Saaledes skulle og I skjønne, naar I se disse Ting ske, at han er nær, for Døren. Sandelig siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ske. Himlen og Jorden skal forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa. Men om den Dag eller Time ved ingen, end ikke Englene i Himlen, ej heller Sønnen[2], men kun Faderen. Ser til[3], at I vaager; thi I vide ikke, naar Tiden er der. Det er ligesom en Mand, der drog udenlands efter at have forladt sit Hus og givet sine Tjenere deres Fuldmagt, hver sin Gjerning, og Dørvogteren befalede han, at han skulde vaage[4]. Vaager altsaa, thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, ved Aften eller ved Midnat eller ved Hanegal eller aarle[5], for at han ikke, naar han pludselig kommer, skal finde eder sovende. Men hvad jeg siger til eder, siger jeg til alle[6]: vaager!


  1. d. e. fra hvor Jorden ender ved den ene Side af Synskredsen, til hvor Himlen holder op ved den anden.
  2. Se Anm. til Mt. 24, 36.
  3. V. 33-37 er et kort Sammendrag af de udførligere Formaniuger og Lignelser Mt. 24. 37—25, 30.
  4. Ligesom en saadan Mand bærer sig ad, saaledes gjør ogsaa Menneskesønnen, Herren i Guds Hus.
  5. Saaledes kaldtes de fire Nattevagter, som Natten deltes i. hver paa 3 Timer, regnede fra Kl. 6 Aften.
  6. Til Menigheden alle Dage, altsaa ogsaa til os.