151
den Hensigt at give en sammenhængende Fremstilling af Herrens Ord". Ligeledes fortæller Klemens af Alexandria († 220) og Irenæos († 202), at Markus, som var Peders Discipel og Tolk, havde skrevet sit Evangelium efter Opfordring af Peders Tilhørere i Rom, og at han havde offentliggjort det efter Peders og Pavlus's Død (altsaa ved Aar 67 eller 68). Herefter hviler, altsaa Markus-Evangeliet paa Peders mundtlige Forkyndelse og er fra først af skrevet for de Kristne i Rom; og hermed stemmer Evangeliets eget Præg aldeles. At det grunder sig paa Fortælling af et Øjenvidne og en, som med hjærtelig Opmærksomhed har fulgt Jesu Færd, fremgaar af de mange malende Smaatræk, som ere ejendommelige for dette Evangelium, især saadanne som skildre Jesu Blik, Legemsbevægelser o. dsl. (se 3, 5. 34; 8, 33; 9, 36; 10, 21. 23. 27. 50; 11, 4 o a). Og at det er skrevet for Hedningekristne, som ikke kjendte Jødernes Skikke, se vi af Steder som 7, 3 f.; 15, 42 o.a., hvor der gives Forklaring om disse Skikke, ligesom ogsaa Markus's Græsk har mange latinske Ord og Vendinger, hvilket stemmer godt med, at hans Evangelium skal være skrevet i Rom. Og ligesom Apostlenes mundtlige Forkyndelse om Jesu Kristi Liv i Kjødet fra først af kun handlede om hans Liv fra Johannes-Daaben til hans Opstandelse (og Himmelfart), se Ap. Gj. 1, 21. 22; 2, 22-36; 10, 37-43; 13, 26-31, saaledes ogsaa Markus-Evangeliet. Det fortæller intet om Jesu Fødsel og Barndom, men begynder med en kort Skildring af Johannes Døbers Gjerning og fremstiller derefter Jesu Jordeliv indtil hans Opstandelse, paa en saadan Maade, at det ret maatte være et "godt Budskab" (1, 1) for en udlevet og livstræt Menneskehed, som den romerske Hedningeverden den Gang var. Det er som en videre Udførelse af Peders Tale til den romerske Hedning Kornelius i Ap. Gj. 10, 37-42, navnlig V. 38: "Jesus af Nasaret, hvem Gud salvede med den Hellig-Aand og Kraft, drog omkring og gjorde vel og helbredte alle dem, der vare overvældede af Djævelen, fordi Gud var med ham". Markus lægger ikke saaledes som Mattæos Vind paa at fremstille Jesus som den forjættede Messias, eller paa at vise, hvorledes han bekæmpede den farisæiske Aandsretning; Jesu Udtalelser imod denne omtaler han langt kortere og mere i Forbigaaende; thi alt dette var af mindre Betydning for Hedningekristne. Derimod gaar han ud paa at vise,
