VII
om Guds Rige, men ogsaa megen Hjærtevarme og Iver for at fremme Guds Rige i forskjellige Retninger. Men ved Siden deraf er der ogsaa megen Mangel paa alvorlig kristelig Erkjendelse, og denne Mangel vil næppe blive afhjulpen, førend Menigheden lærer at øse ret af den hellige Skrifts dybe Kilder, som ere opladte for os, for at vi ved dem skulle blive "vise til Frelse ved Troen paa Kristus Jesus". Det har været mit Ønske med disse Anmærkninger at bidrage noget til at fremme denne Erkjendelse. Læseren maa ikke vente sig nyt i dem, ikke heller en Opbyggelig Anvendelse af Skriftordet, men kun en jævn Oplysning om saadanne Spørgsmaal, som jeg tænkte mig kunde opstaa for kristne Lægfolk under Læsningen. Nogle ville maaske finde, at mine Anmærkninger ere for mange og lange, andre, at de ere for faa og korte; jeg selv har beflittet mig paa den størst mulige Korthed, og jeg havde tænkt, at de vare blevne meget kortere, end det viser sig nu ved Trykningen; men jeg har ikke kunnet gjøre dem kortere, naar jeg skulde have sagt, hvad jeg ansaa for nødvendigt, og faa dette sagt paa en nogenlunde forstaaelig Maade.
Naar der endelig spørges om, hvilken græsk Text jeg har fulgt ved Oversættelsen, saa vil man af det ovenfor skrevne kunne skjønne, at jeg ikke har kunnet følge "den vedtagne" (efter hvilken de i min Prædikensamling "Kirkeaaret" anførte Texter ere oversatte); men heller ikke har jeg kunnet ubetinget slutte mig til nogen af de nyere Textkritikeres Udgaver, uagtet jeg er sikker paa, at de Grundsætninger, som disse have fulgt ved deres Arbejder, i det hele ere de rette. Thi medens man ved en Textudgave let overser eller mister Følelsen for de Vanskeligheder, som opstaa, naar man følgestrengt gjennemfører visse kritiske Grundsætninger, hvis Rigtighed man har godtgjort, saa ville disse Vanskeligheder blive des mere følelige, naar man faar med Indholdet at gjøre, baade ved en Udlægning og maaske end mere ved en Oversættelse; og man vil se, at disse Grund-
