141
Mattæos-Evangeliet, 27. Kap.
at det var af Avind, de havde overgivet ham. Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: giv dig ikke af med denne retfærdige; thi jeg har i Dag lidt meget i en Drøm for hans Skyld. Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Hoben til, at de skulde begjære Barabbas og tage Jesus af Dage. Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: hvem ville I, at jeg skal give eder løs af de to? Men de sagde: Barabbas[1]! Pilatus siger til dem: hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som kaldes Kristus? De sige alle: lad ham blive korsfæstet! Men Landshøvdingen sagde: hvad ondt har han da gjort? Men de raabte af al Magt og sagde: lad ham blive korsfæstet! Da nu Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der kun blev mere Ustyr, tog han Vand og toede sine Hænder[2] i Hobens Paasyn og sagde: jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil! Og hele Folket[3] svarede og sagde: hans Blod komme over os og over vore Børn! Da gav han dem Barabbas løs; men Jesus hudstrøg[4] han og overgav ham til at korsfæstes.
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus til sig ind i[5]
- ↑ Ved at vælge Barabbas vedkjendte Folket sig som sin den Splidagtighedens og Oprørets Aand, som tilsidst blev dets Undergang.
- ↑ En Skik, som brugtes hos Jøderne (5 Mos. 21, 6 f.) saavelsom hos Grækerne til Betegnelse af, at man var uskyldig i et Mord.
- ↑ Ikke "Hoben" (Pøbelen) alene, men hele Folket fældte her sin egen Dom; og den hviler over det endnu den Dag i Dag.
- ↑ Efter Romernes Skik bleve de dømte hudstrøgne lige før Korsfæstelsen; men af Joh. 19, 1-16 se vi, at Pilatus endnu efter Hudstrygningen gjorde forgjæves Forsøg paa at give Jesus løs.
- ↑ V. 27-31: Soldaterne forhaane Jesus; smlg. Mk. 15, 16-20; Joh. 19, 2. 3. Nu da Jesus var dødsdømt, udøste de raa Soldater over ham
ham; men Pilatus var selv ufri; han turde ikke ligefrem sætte sig imod Raadets Ønske af Frygt for, at de skulde anklage ham for hans mange Uretfærdigheder (hvilket virkelig ogsaa senere skilte ham ved hans Embede). Derfor søger han da ved en List at faa Folkehoben over paa sin Side, ved at give dem Valget mellem den berygtede Forbryder Barabbas og Jesus, hvem mange af dem hidtil havde beundret og tænkt om, at han dog muligvis var den forjættede Konge; thi han vidste, at Grunden til Øversternes Had var, at de vare avindsyge paa Jesu Indflydelse paa Mængden (Joh. 11, 47 f.)
