Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/138

118

Mattæos-Evangeliet, 24. Kap.

indtil Enden, han skal frelses^[1]. Og dette Rigets Evangelium skal forkyndes i hele Jorderige til Vidnesbyrd for alle Folkene^[2]; og da skal Enden komme.

Naar I altsaa se Ødelæggelsens Vederstyggelighed,^[3] som er omtalt ved Profeten Daniel^[4], staa paa hellig Grund, (hvo som det læser, give Agt!) da fly ud paa Bjærgene, de som ere i Judæa; hvo som er paa Taget, stige ikke ned at hente, hvad der er i hans Hus, og hvo som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder^[5]. Men ve de frugtsommelige og dem, der give Die, i de Dage! Og beder, at eders Flugt ikke skal ske ved Vintertid, ej heller paa en Hviledag^[6]. Thi da skal der være en Trængsel saa stor, som

mange, Flertallet, vil søge hver sit eget, og Kjærligheden bliver kold. Det vil blive en stor Sigtelsestid for Menigheden.

1. Jfr. 10, 22; Aab. 13, 10; 14, 12.
2. Der vil altsaa være nok at gjøre for Kristi Menighed, saa de maa ikke spilde Tiden i ørkesløs Forventning. Og heri antydes tillige, at der maa gaa en rum Tid, inden Enden kommer.
3. V. 15-28 er Jesu Svar paa Disciplenes første Spørgsmaal (V. 3): "naar skal dette ske?" dog saaledes, at idet han taler om den store Trængsel, der skal ledsage Jerusalems Ødelæggelse, varsler han tillige om den endnu større sidste Trængsel, der skal gaa forud for hans Gjenkomst, og i hvilken hin forrige Trængsel vil gjentage sig i et langt forhøjet Maal.
4. Dan. 9, 27; 11, 31. Hvad Daniel her taler om Ødelæggelsens Vederstyggelighed (ɔ: et Afguderi, som nødvendig maa drage Ødelæggelse efter sig), var forbilledlig blevet opfyldt, da Antiokos Epifanes vanhelligede Templet (1 Makk. 1, 57), men blev fuldere opfyldt ved de Rædselsgjerninger, som de oprørske Jøder øvede i Templet inden Jerusalems Belejring, og som bragte de Kristne til at flygte bort fra Byen og fra Judæa til Byen Pella hinsides Jordan. Da skilte den kristne Menighed sig fra al Forbindelse med Jødedommen. Men den fulde Opfyldelse forestaar endnu, naar Modkristus skal "sætte sig i Guds Tempel og udgive sig selv for Gud" (2 Tess. 2, 4). Da skal Menigheden skille sig fra alt Paahæng af den falske, verdslige Kristenhed og skyndsomst fly bort fra den.
5. I maa ikke spilde Tiden ved noget som helst Hensyn til det jordiske; thi hvor Guds Vrede slaar ned og lader Synden uhindret bære alle sine beske Frugter, der er det ondt at være.
6. Indtil Jerusalems Ødelæggelse vedblev de Kristne af Israel at holde den jødiske Hviledag saavelsom Moseloven i det hele.