Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/135

Denne side er blevet korrekturlæst

115

Mattæos-Evangeliet, 23. Kap.

myrdede imellem Templet og Alteret. Sandelig siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt[1]. Jerusalem, Jerusalem, som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere udsendte til dig, hvor ofte[2] har jeg villet indsamle dine Børn, ligervis som en Høne indsamler sine Kyllinger under Vingerne; og I vilde ikke! Se, eders Hus overlades eder øde[3]. Thi jeg siger eder, I skulle ikke se mig fra nu af, førend I sige: velsignet være han, som kommer i Herrens Navn[4]!

24de Kapitel.[5]

Og Jesus gik ud og drog bort fra Helligdommen; og hans Disciple kom hen til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger[6].

    hans Fader her kaldes Barakias (ligesom Profeten Sakarias' Fader), er det sikkerlig en Skrive- eller Hukommelsesfejl af Mattæos (eller en af hans tidligste Afskrivere).

  1. Thi ligesom Guds Naade mod Israel naaede sit Højdepunkt og sin Fuldendelse, idet han sendte sin enbaarne Søn, saaledes naaede ogsaa Israels Selvraadighed hele dets Historie igjennem sin Fuldendelse, idet denne Slægt vragede og undlivede ham. Og den har, trods alle de Tugtelser, der ramte deres Fædre for deres Gjenstridighed mod Herrens Manelser ved Profeterne, dog traadt i disses Spor; den har Fortidens Erfaring for sig, men har ikke deraf villet lære at omvende sig fra Fortidens Gjenstridighed, men fremturer tværtimod i den; derfor skal ogsaa Straffen for Fortidens Synder komme over denne Slægt.
  2. Dette hvor ofte viser, at Jesus mange Gange havde været og virket i Jerusalem, skjønt Mt. kun fortæller om den ene og sidste Gang.
  3. Han havde mange Gange kaldt dem til sig med Fredens milde Røst, men de havde ikke villet komme; nu skal (V. 38) deres Hus (Templet) overlades til dem selv og blive øde, idet dets Herlighed forlader det med Jesus Kristus, som er dette Tempels rette Herlighed, efterdi han bringer Fred (Hagg. 2, 9).
  4. I skulle ikke se mig, som den, der forkynder eder Fred, førend I have omvendt eder til at bekjende, at jeg er den forjættede Messias (Sim. 118, 26; jfr. Mt. 21, 9). — Dette Ord opfyldes allerede stykkevis, hver Gang en Israelit omvender sig til Jesu Tro, men fuldt opfyldes det først, naar Israel i sin Helhed omvender sig (Rom. 11, 26 f.; Sak. 12, 10).
  5. Kap. 24. 25: Jesu Varsels-Taler om Dommen over Israel og om sin Gjenkomst; smlg. Mk. 13; Lk. 21, 5-36.
  6. Heri laa skjult det Spørgsmaal: hvorledes skal det da gaa med dette mægtige og prægtige Tempel, naar det bliver "øde" (23, 38)?