103
Mattæos-Evangeliet. 21. Kap.
tænkte ved sig selv og sagde: dersom vi sige: fra Himlen, vil han sige til os: hvorfor troede I ham da ikke? men dersom vi sige: fra Mennesker, maa vi frygte for Hoben; thi alle holde Johannes for en Profet. Og de svarede Jesus og sagde: det vide vi ikke. Da sagde ogsaa han til dem: saa siger heller ikke jeg eder, med hvad Myndighed jeg gjør disse Ting. Men hvad tykkes eder[1]? En Mand havde to Sønner; og han gik hen til den første og sagde: Søn, gaa hen og arbejd i Dag i Vingaarden. Og han svarede og sagde: nej, jeg vil ikke; men senere angrede han det og gik derhen. Og han gik hen til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: det skal jeg, Herre! og han gik ikke derhen. Hvilken af de to gjorde Faderens Vilje? De sige: den første. Jesus siger til dem: sandelig siger jeg eder, Toldere og Skjøger gaa forud for eder ind i Guds Rige. Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej[2], og I troede ham ikke; derimod Toldere og Skjøger troede ham; men endskjønt I saa det[3], angrede I det ikke senere, saa I troede ham.
Hører en anden Lignelse.[4] Der var et Menneske, en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gjærde om-
- ↑ Efter at de ved deres Svar (V. 27) have fraskrevet sig selv Ret til at kræve Jesus til Regnskab og sidde til Doms over ham, forkynder nu Jesus dem i de tre følgende Lignelser deres Synd og deres Dom, og det saaledes, at han ved de to første fører dem til selv at fælde deres egen Dom.
- ↑ d. e. han vandrede selv i Retfærdighed og skulde føre eder til Retfærdighed (Lk. 1, 17).
- ↑ I troede ikke hans Vidnesbyrd, saa I deraf lode eder lede ind i Guds Rige (og hen til mig), og det uagtet I af den Virkning, hans Forkyndelse havde blandt de dybest sunkne i Folket, maatte se, at han var et Guds Sendebud, ja den kommende Elias. — Jfr. Lk. 7, 29 f.
- ↑ V. 33-46: De utro Vingaardsmænd; smlg. Mk. 12, 1-12; Lk. 20, 9-19. I den foregaaende Lignelse havde Jesus foreholdt dem deres Synd ved ikke at agte paa Johannes, hans Forløber; i denne foreholder han dem den end større Synd, som de og Folket med dem vare i Færd med at begaa, ved at forskyde ham selv, "den elskede Søn", og den Dom, de derved vilde drage over sig.