101
Mattæos-Evangeliet. 21. Kap.
der er skrevet[1]: "Mit Hus skal kaldes et Bedehus"; men I gjøre det til en Røverkule. Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem[2]. Men da Ypperstepræsterne og de Skriftkloge saa de underfulde Ting, som han gjorde[3], og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: Hosjanna Davids Søn! harmedes de og sagde til ham: hører du, hvad disse sige? Men Jesus siger til dem: ja! have I aldrig læst: "Af spædes og diendes Mund har du beredt Lovsang"[4]? Og han forlod dem og gik ud udenfor Staden til Betania og overnattede der.
Men da han om Morgenen igjen gik ind til Staden,[5] blev
- ↑ Es. 56, 7. De følgende Ord ere hentede fra Jer. 7, 11. Ligesom Folk i Jeremias's Dage havde gjort Herrens Hus til en Røverkule, og dog sagde: for os har det ingen Nød, thi "Herrens Tempel, Herrens Tempel, Herrens Tempel er her" (Jer. 7, 4), saaledes sige I ogsaa nu; men derfor skal det nu gaa Templet og Folket ligesom i Jeremias's Dage.
- ↑ Jesus Kristus vilde gjøre Guds Hus til et Sted, hvor de elendige kunne finde Lægedom for deres Sjæle, og (V. 15 ff.) hvor Lovsangen skal lyde fra Børnene og de barnlige Hjærter.
- ↑ Dermed menes vist ikke alene de underfulde Helbredelser, V. 14, men ogsaa den vidunderlige Myndighed, han havde lagt for Dagen ved at uddrive Kræmmerne.
- ↑ Slm. 8, 3.
- ↑ V. 18-22: Jesus forbander et Figentræ; smlg. Mk. 11, 12-14. 20-26, hvor der fortælles omstændeligere og nøjagtigere i Enkelthederne, navnlig saaledes, at det først var den følgende Morgen, at Disciplene saa, at Træet var visnet. (Se Anm. til Mk.).
ningernes Forgaard. I den sidste var der opslaaet en Mængde Boder, hvor man drev Handel med Offerdyr og andre Fornødenheder til Ofringer, og hvor de fremmede, romerske Penge kunde veksles i jødisk Mønt, som brugtes til Tempelskatten. Det var denne usømmelige Uskik, at bruge Guds Tjeneste som Middel til Vinding, som Jesus revsede; og ligesom han ved den første Paaskefest, han tilbragte i Jerusalem efter sin Daab, havde uddrevet disse Kræmmere, til Vidnesbyrd om, at han var kommen for at rense sin Faders Hus (se Joh. 2, 13 ff.), saaledes gjentager han dette ved Afslutningen af sit Jordeliv, nu da han aabent havde ladet sig hylde som "Davids Søn", for at vise, at han vilde rense Guds sande Hus og Menighed til at blive et Bedehus for alle Folkene (jfr. Mal. 3, 1-3), medens det Hus, som Jøderne havde gjort til en Røverkule, skulde falde under Dommen.
