Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/120

Denne side er blevet korrekturlæst

100

Mattæos-Evangeliet. 21. Kap.

af Skaren bredte deres Kapper paa Vejen[1], andre huggede Grene af Træerne og spredte dem paa Vejen. Men Skarerne, som gik foran ham, og som fulgte efter, raabte og sagde: Hosjanna Davids Søn! velsignet være han, som kommer i Herrens Navn! Hosjanna i det højeste[2]! Og da han kom ind i Jerusalem, kom hele Staden i Røre og sagde: hvem er han? Men Skarerne sagde: det er Profeten Jesus, ham fra Nasaret i Galilæa[3]?

Og Jesus gik ind i Guds Helligdom[4][5] og uddrev alle dem, der solgte og kjøbte i Helligdommen, og Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole væltede han[6]; og han siger til dem:

    neske havde siddet paaa (Mk. og Lk.), fordi der til helligt Brug særlig toges Dyr, som aldrig havde været brugte i Menneskers Tjeneste (se 4 Mos. 19, 2; 5 Mos. 21, 3).

  1. De viste ham kongelig Ære; jfr. 2 Kong. 9, 13.
  2. Hosjanna, et hebraisk Ord, som betyder: "o frels!" d.e. giv Frelse (ɔ: Lykke og Velsignelse) til Davids Søn! giv Frelse i det højeste, hvor du har din Bolig, saa at den derfra maa dale her ned (over Davidssønnen og hans Rige). Skarens Jubelraab er hentet fra Slm. 118, 25 f., hvilken Salme i Forening med de nærmest foregaaende (Slm. 113-117) udgjorde den "Lovsang", som man plejede at synge dels ved Paaskemaaltidet, dels ved Paaskegudstjenesten i Templet. Folket hilser dermed Jesus som den forjættede Messias, Davidssønnen, der kommer i Herrens Navn, ɔ: som Aabenbareren af Guds Kraft og Naade (Mik. 5, 3). Og at Højtidsskaren, som Johannes skriver (12, 12 f.), fra Jerusalem gik Jesus i Møde med Palmegrene i Hænde, ligesom det var brugeligt ved Løvsalsfesten, Israels største Glædesfest, tjener end mere til at vise deres Glæde og deres Hyldest af ham som den, der kom til dem i Herrens Navn.
  3. Dette var Folkets gængse Betegnelse af Jesus (jfr. 16. 14).
  4. V. 12-17: Jesus i Helligdommen; smlg. Mk. 11, 15-19; Lk. 19, 45-48.
  5. Ifølge Mk. var det først Dagen efter Indtoget, at Jesus uddrev Kræmmerne af Helligdommen; ifølge Mt. (og Lk.) maatte man snarest antage, at det skete samme Dag. Men det er at mærke, at Mt. ikke vil skildre, hvad der forefaldt paa hver enkelt Dag inden Jesu Lidelse, men han samler under ét først Jesu Handlinger (21, 12-22) og dernæst hans Taler til Jøderne (21, 23—23, 39). — Helligdom, se 4, 5 Anm.
  6. Herodes havde foruden den oprindelige Forgaard til Templet (Præsternes Forgaard), hvor Ofrene bleve frembaarne, ladet indrette to andre udenfor denne, nemlig 1) Israels og Kvindernes, og 2) Hed-