Side:Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter 1868.djvu/297

Denne side er blevet korrekturlæst

261


stor Deel løse inde i Legemets større Lacuner og kunde saaledes sættes i Bevægelse ved Tryk udvendigtfra paa Dyret, for største Delen vare de fastheftede til Legemsvæggene og Indvoldene (sml. ndf. p. 285).



    Naar Legemet aabnes, findes Indvoldene i det hos Aeolidierne sædvanlige Leieforhold, forrest saaledes det ved sine mørktfarvede Kjæber udmærkede Svælghoved, det fra samme udspringende, korte, sortfarvede Spiserær og det ved dets Rod beliggende Centralnervesystem; længere tilbage ligger den meget store og rummelige, farveløse Mave, som i sin største Udstrækning er voxet uadskilleligt fast til Ryggen og altid nodvendigviis bliver aabnet ved Spaltning langs denne Side; ud til Høire og bagtil for Maven ligger paa sædvanlig Maade Tarmen; Maven selv gaaer umiddelbart over i sin Blindsæk, som lige foran Hjertet bøier nedad mod Bugsiden og fortsætter sig ind under Kjonskjertlen, i hvilken Henseende Glaukerne, som ovenfor (p. 248) anført, skille sig fra alle andre pleuroprocte Aeolidier og derimod stemme med de notoprocte.
    Leiet af Hjertet, Nyren og Kjønskjertlen er som hos Aeolidierne. Den store, af det indeholdte Lem graalige Penissæk ligger skjult af Vindingerne af den lange Sædleder, udenfor og under Tarmen og den bageste Deel af Maven, i Berørelse med den øverste Flade af Foden, og ud til Høire for og tildeels dækkende den lille Sliimkjertel, hvis ringe Størrelse netop gjør, at Maven i saa stor en Udstrækning kan komme i Berørelse med Foden[1].

Nervesystemet.
(Tab. VII. f. 1—5).

    Cerebro-branchial-Ganglierne ere store, af ægformigt Omrids og smelte gjennem den korte, smalle Commissur indbyrdes sammen med den mere spidse Ende; de er noget trinde, dog mere hvælvede paa den øvre, fladere paa den nedre Side. De vise neppe nogen Antydning til en Adskillelse mellem den cerebrale og branchiale Deel, i det Høieste undertiden en Sammentrængning af det i det Hele sparsonnne, sorte, moleculære Pigment i Neurilemet til en Stribe tværs henover Gangliemassen.

    Denne store Gangliemasse afgiver (sml. Fig. 1)[2] fra sin forreste (cerebrale) Afdeling: I) en kortere N. olfaclorius (Fig. I. 1.), der svulmer til det lille Gangl. olfactorium (1*)[3], fra

  1. Sml. Tab. VI. fig. 31; t. VII. f. 8.
  2. De ved de enkelte Nerver i Parenthes anførte Tal svare til Tallene paa Fig. 1.
  3. Abnormiteter ved dette Ganglion forekomme ikke ganske sjeldent; en enkelt Gang (sml. Fig. 2) har jeg paa den ene (venstre) Side seet det kort- og skjævt pæredannet. paa den anden Side fandtes 2 Ganglia olfactoria over hinanden.