Denne side er blevet korrekturlæst
253
agtig Krog ude i Spidsen samt en især i det førreste Armpar stærk udtalt Poseform af de forreste store Galdegange, og muligviis skjuler et generisk Mærke sig endnu i Tilstedeværelsen af en egen Art store Neldefiim.
1. Gl. atlanticus, Forster.
Tab. VI & VII.
Denne er den typiske Form, den, som Breyn havde iagttaget i Middelhavet, og den samme, som du Pont havde erholdt fra Havet ved Jamaica og paa hvilken Gmelin opstillede sin Doris radiata. Det er fremdeles den, som denne udmærkede Forster iagttog og undersøgte i Atlanterhavet, og det fortjener herved at erindres, at denne sande Naturforsker, hvis Fortjenester man forst i nyere Tid har begyndt at vurdere retteligt, fra Først af havde undersøgt, iagttaget og beskrevet denne Form saa rigtigt og fuldstændigt, at Videnskaben vilde have været bedre faren, hvis den ikke var bleven belemret med de fleste af de senere Beskrivelser af denne og andre Arter af Glauker[2]. Ogsaa det af Forster brugte Navn (Gl.
Hirudo marina, Breyn. Philos. Transact. Nr. 301. XXIV. (July 1705). p. 2045. t. II. f. 4. du Pont. — — LIII. (176-3). p. 57.[1] t. III.
Gl. atlanticus, F. Voy. l. c. Voigt, Mgz. V. 4. (1803). p. 336. t. VIII. Blumenhach, Abbild. naturh. Gegenst. t. 48. Lichtenstein, Forsteri descript. animal. 1844. p. 11.
- Doris radiata, Gm. S. N. VI. (1790). p. 3105.
Scyllaea margaritacea, Bosc. l. c. III. (1802). p. 101. t. 3. f. 8. Bory St. Vincent. l. c. pl. 6. f. 1 A, C.
Glaucus hexapterygius, Cuv. p. p. octopterygius, Cuv. Boscii, Less. Voy. de Duperrey (Coq.). Zool. II. 1. (1826). p. 288. Forsteri, Lmk. p. p. Lamarck, h. n. des anim. s. v. VII. (1836). p. 448. Quoy & Gaim., voy. de l'Astrol. Moll. p. 279. pl. 21. f. 6—14. radiatus, d'Orb. voy. aux isles Canar. p. 42.
? Laniogerus Elfortii, Blainv. man. de malac. (1825). p. 485. pl. 46. f. 4. Blainvillii, Goldfuss. Handb. d. Zool. I. (1820). p. 655.
- ↑ Den Danziger Professor Hanow har Titius's »gemeinnützige Abhandlungen« (l. 1768. p. 271) i en meget bred Afhandling meent at paavise, at det af Dupont omtalte Dyr var Ungen af Havenglen, Squalus squatina!
- ↑ Det maa for Forstanelsen af de tidligere Beskrivelser af Glauker (og saaledes endnu med Hensyn til den hos Bory St. Vinc. og Eschsch.) erindres, at Rygsiden blev antaget for Bugside.
