Side:Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter 1868.djvu/280

Denne side er valideret

244


hans anden Jordomseiling, iagttoge Dyret paa Overreisen til Cap, og den ældre synes strax[1] at have opfattet det som Typen for et nyt Genus, Glaucus, »nomen ex deo marino et colore animalis«. Ved umiddelbar Meddelelse fra Forster, der som Prof. i Halle stod i idelig Forbindelse med Göttingen, erholdt Blumenbach Underretning om den nye Slægtsform, som han ved sin overordenligt udbredte Haandbog gjorde almindeligt bekjendt imellem Naturforskerne, for hvilke Slægten iøvrigt i visse Maader ikke skulde have været ubekjendt som allerede optaget i Gmelins »System«. Gmelin havde nemlig (sml. S. N. p. 3025. »Glaucus? brachia 4ramosa«) fra Blumenbach eller maaskee umiddelbart fra Forster noget Kjendskab til en saadan ny, tvivlsom Slægtsform af »Mollusca«, til hvilken han dog ikke dristede sig til at henføre sin Doris radiata, som netop er den samme Form, som Forster (og efter ham Blumenbach) havde omtalt, og hvorpaa Slægten var opstillet[2]. Slægten har saaledes allerede gjennem Forster, Blumenbach og Gmelin al mulig Prioritet for den kort efter publicerede Poliske Glaucus (Glaucoderma. 1795)[3]. Den ældre Forster (J. R.) efterlod mellem sine Papirer en Afhandling om Slægten Glaucus, der med tilføiede Bemærkninger af Blumenbach blev publiceret i Voigt's Magazin (V. 4. (April 1803) p. 336. t. VIII.)[4], og næsten samtidigt offenliggjordes en Afbildning af Dyret i 5te Hefte af Blumenbach's »Abbildungen nat. Gegst.« (I—X. 1796—1810.—t. 48). Fra begge disse Publicationer datere sig dog væsenligst Kundskaben til denne Dyreform, der som Slægtsform ogsaa adopteredes af Cuvier (Ann. du Mus. VI. (1805). p. 426; R. anim. etc.) fornemmelig efter franske Naturforskeres (Péron's) Meddelelser.[5]




  1. G. Forster, a voy. round the world in the resolution. I. 1777. p. 49: « Monday. 14 Sptbr. 1772. We had also at various intervals found the sea covered with animals belonging to the class of mollusca, one of which, of a blue color, in shape like a snail, with four arms, divided into many branches, was named Glaucus atlanticus »
  2. Med sædvanlig Uagtsomhed havde Gm. (Cfr. I. c. p. 3149) ikke bemærket, at la Martinière's «vermis marinus» var en med du Pont's Art næsten Identisk Form, og derfor kunnet opstille den Formodning, at førstnævnte kunde være en «Clio».
  3. Klein's Glaucus-Slægt ihist pisc natur. missus V. (1749: p. 30) synes at være Rafinesque's Naucrates; denne sidste Slægt har imidlertid allerede vundet fuldstændig Borgerret, og da der tilmed ikke endnu er opnaaet nogen Enighed med Hensyn til Spørgsmaalet om Bevarelsen af de før-Linnéiske Slægtsnavne, turde det være rettest at bevare Glaucus-Navnet for den her omhandlede Mollusk.
  4. Dette «Mgz. für den neuesten Zustand der Naturkunde» (I—XII. (1797—1806)) maa ikke forvexles med den ligeledes af Voigt redigerede Fortsættelse af (Lichtenberg's) »Mgz. für das Neueste aus der Physik u. Naturg.« (I—XII. (1781—1799)). Det er nødvendigt at gjøre opmærksom herpaa, da ingen af de Forfattere, der have citeret »Voigt's Mgz.«, have gjort sig den Ulellighed selv al eftersee Stedet (s. nærmere ndf.). Magazinets Artikel findes iøvrigt i det Væsenlige gjengivet i Lichtenstein's »Forsteri descriptiones animalium«. 1844. p. 10—12.
  5. Péron (Péron et Lesueur, hist. de la fam. des. moll. Ptérop. p. 75, 80 pl. II. f. 9. Gl. australis. (Ann. du Mus. XV. (1810)) henførte Glaukerne med andre oceaniske Former til Pteropoderne, nagtet Cuv. allerede dengang — iøvrigt uden at have seet andet af Dyret end Tegninger — havde (l. c.) antydet deres rette Plads (»i Nærheden af Scyllacerne og Tritonierne«).