Side:Desertører.djvu/92

Denne side er blevet korrekturlæst

82

BLIND PASSAGER

given Ordre, han kunde skyde en hvid Pind efter Disciplin.

Men dog var dette Begyndelsen til, at den blinde Passager blev modtaget i den sluttede Kreds paa "Sirius'" Dæk — uden et Ord og uden at blive mindre usynlig: Han var et savnet Element. Enhver Kreds, enhver Klasse — mest af alt et Skibsmandskab — maa have sit Gemyt, sin Bajads, sit gode Hoved for at kunne trives.

"Sirius" optog den nye Mand stille og ubenævnt. Alt blev udadtil som før: Ingen talte til ham, ingen saa' ham i Øjnene. Men alle lyttede de til, naar han sang, spilede Øjnene op, naar han gjorde sine Kunststykker. De brød ikke den Vedtægt, de havde givet sig selv: at regne deres Antal uden ham. Deres enkle Begreber evnede ikke saa hastig at ændre denne Vedtægt. Og den Forestilling forbenede sig i dem: at han ikke burde, ikke havde Krav paa at regnes til det existerende. Og de lod ham stjæle sin Føde bag Kokkens Ryg som før.

Han blev Glæden paa deres lange og triste Togt, og de hentydede til ham som "Joy" — Glæden — fordi de ikke vilde nævne ham som en Mand, som en af dem selv.

I deres primitive Samfund var han Kunsten, alt, hvad der mindst hører til Livets Behov, og som dog alt efter sin Rang — fra en Lirekasse til en Stradivarius — er nødvendigt for hvert Menneskes Behag.