52
INTERNATIONALE —
"Nej Tak. Ryger ikke, naar jeg er i Træning. Holdt Kusk!" Han betalte Kusken. "Hr. Mann! Klokken fem i Morgen tidlig maa De være parat i Deres Værksted. Der bliver en Del Stene at pille ud af en Smule Guldblik. I Morgen Klokken otte er Deltagerne spredte for alle Vinde med de første Tog. Hurtig i Vendingen, véd De. God Aften, Hr. Mann."
Millar gik fra Brandenburger Thor, hvor han var staaet ud, tilbage i den tætte Menneskevrimmel. Der kom en ung Dame med Fingeren inde mellem Bladene paa en Turisthaandbog langsomt vandrende. Rejsesløret indrammede hendes meget blege Ansigt. En mørk Herre ledsagede hende. "Aa, undskyld min Herre," sagde den mørke. "Vær saa venlig at vise mig Vej til Zoo." — "Med Fornøjelse." "Jeg er forøvrigt selv fremmed her," sagde Millar og tilføjede: "De er en præcis Mand, Morris. Vi har fundet en Mand, og Wilson har meddelt mig, at Farvandet er frit. Klokken ti begynder vore Vagtposter deres Ruter."
"Tak for Oplysningen," sagde den anden. "Kom saa, Jessie."
Morris gik videre med Jessie. Hendes lidenskabelige mørke Øjne og de svære Guldringe, der hang fra hendes Øren under en Bunke pelstykt Haar, vakte ikke ringe Opsigt. Morris blev ængstelig. "Lad os ikke gaar herinde i Strømmen."
Han fortalte om Millar, hvorledes han oppe i
