Side:Desertører.djvu/54

Denne side er blevet korrekturlæst

44

INTERNATIONALE —

skægget, men det havde de nok raget af ham. Han var et mærket Faar.

Nu skulde han altsaa klare sig med Mundtøjet. Tysk talte han med en Tilsætning af Russisk. I Danmark havde han klaret sig med en Blanding af Svensk og Norsk. Det gik rigtig flinkt.

Gendarmen løftede i dette Øjeblik Haanden, og der blev en Standsning i Strømmen.

"Naa," sagde Kopf, "kan man ikke komme forbi; jeg har Venner, der staar og kigger efter mig."

Gendarmen saa' paa ham. "Passér!" sagde han, og lagde i det samme Haanden fast paa Skulderen af en ældre, jovialt udseende, stærkt rødmosset Herre i Pels, der var ledsaget af en Drager med mange Ruslædertasker. Klap! sad der et Par blanke Staalmanchetter om de to middagsfede Haandled. Den pelsklædte fik en skæv, apoplektisk Mund. "Lad os faa en Droske," sagde han.

Kopf trak Vejret lettere. Han kom ud i en lang Lindeallé, der førte ind under buede Viadukter; der var faa Huse, men Landskabet var kvadreret til Byggegrunde. Der stod store, hvide Plakater midt i Marken paa to Ben med Paaskriften: Terræn! Kopf sprang paa en Sporvogn, og nu susede de ind mod Berlin N.

Kopf tænkte paa, hvor rart det var at føle, at det gled af Sted med én. I Toget havde han ikke tænkt paa det; dér havde han sovet. Og nu havde han udstaaet Enkeltcelle i et Aar for at faa tre Maane-