Side:Desertører.djvu/32

Denne side er blevet korrekturlæst

22

SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING

uafladeligt optager Indtryk, et Objektiv, der udelukker enhver Subjektivitet.

Tro ikke, Hr. Doktor, at jeg har ladet Modkure uforsøgt. Jeg har kastet mig over Døgnlitteratur af sletteste Art, endog Dagblade; jeg har prøvet at mætte min Bevidstheds Danaïdekar med den berygtede engelske Legetøjslitteratur.

Men min monstrøse Hukommelse tikker uafladeligt videre med sit Dødningeuhr og opskriver alt uudsletteligt — Marsh, Pemperton, Anstey og W. W. Jacobs, Hichens-Lyall, N. Morrison, — hver Pagina af deres absurde og fantasirige Romaner, saa godt som jeg erindrer Shelley, Svinburne, Poe — og Kirkefædrene fra Athanasius, Orthodoxiens Fader til hin Francisus af Sales, der optoges paa Listen i 1877, saavelsom jeg endnu hvert Øjeblik udenad vil kunne memorere den hele Canoniske Paverække: de fjorten Clemenser, de seksten Gregorer, alle 260 Paver fra Evasistus, Alexander og Telesphorus til det Menneske, der nu er Pave i Vatikanet, iøvrigt en omfangsrig med Aarstal, Notater og historiske Kilder forsynet 40 Meter lang Liste, som jeg i mit femtende Aar udarbejdede, og som rækker fra Havesalen gennem Korridoren ud i Bibliotheket og videre til Spisesalen.

Men ethvert letfærdigt eller barbarisk Dokument evolverer ubarmhjertigt sit Stof baglænds gennem min Erindring, hver Gang min Bevidstheds Vandrepanorama afvikler en Tekst af sine Valser. Jeg for-