168
FLYVEPERSPEKTIV
Indre af en stor Kube, hvor et gnidret og intimt Liv myldrer, og han selv staar med Fodsaalerne presset mod Himlens Bund, isoleret og alene, dybt inde i en sælsom Fremtid.
Flyvegriller og Luftkasteller! Den Tid er altsaa ikke mere fjern, da Grillefængerne virkelig har Vinger, og Luftkastellerne er saa sikre at forudse, som en Perronhal var at forudse i Dampens tidligste Dage. —
Der var udkastet Ballast, Sandsæk efter Sandsæk var udtømt, Luftskibet piblede opad som en Boble gennem Vand. Himlens Klarhed kom dem nærmere, der gled Taager ned over og af dem som viftende Slør. Himlens blaa Ocean ventede deroppe, pludselige Pust af blide Passater, af Luftens hede Golfstrømme kom til dem.
Endnu en Gang saa Tela ned paa Stadens svindende Fantomer. Allerede nu svandt Virkeligheden bort, ligesom forladt af Tiden.
Han tænkte, at Luftens Erobring og Rummets Kolonisation maatte forandre Moderverdenen.
Man vilde lære at betragte Stat og Stæder fra Flyveperspektivets Højde. Lovgiverne vilde faa at gøre med hidtil fuglefri Arealer, Regioner, der ingensinde var Privatdrift og Ejendomsret undergivne. Der vilde blive Brug for fine Forstaaere fremfor fine Fortolkere. De vilde finde, at Afstanden mellem Menneskers Sind var uendeligt kortere end hidtil
