Side:Desertører.djvu/173

Denne side er blevet korrekturlæst

163

FLYVEPERSPEKTIV

de uudvidelige Vægge! Ved Teatertid: mellem Luxuskareter med stjærnetindrende Lampions og en eller anden balklædt Frøken i Pailletrobe udstillet for Pøblen som i en Glasmontre, fastkilet ved Siden af Deres Vogn. Tudende Automobildrosker og Reklame- og Varevogne af disse nye fantastiske Former — som Paddehatte og Militærstøvler. De har oplevet Billedet: den hæse stønnende Trængen paa, Stansningen, Spærringen, Politirytteren urokkelig rejst paa sin Broncehest. Og de uflyttelige Vægge med deres uomstødelige Særinteresser bagved, kiggende ud gennem tusinde private Ruder.

Det er altsaa Storstadstrafik! Krafttab er det, uerstatteligt Krafttab hvert Sekund. Tarmslynge i Stadens Ernæringssystem. Tusinde Explosioners Kraft, der spildes af de stampende Motorer. Staden sveder Værdierne ud af sine Sikkerhedsventiler til Ingens Nytte. Og da Bevægelse nu en Gang er bleven raadende Form for moderne Liv, er dette utilstedeligt.

Godt: De har gjort opmærksom paa rum Luft som en ny Dimension af Bevidstheden. Jeg vil foreløbig henvise al Befordring, al Trafik, al løbende Bevægelse herop, for at vi kan gøre vore Rejser og føre vore Krige heroppe uhindret, og de dernede være uforstyrrede.

Men jeg ønsker forøvrigt ingenlunde, at de frie uberørte Veje heroppe skal blive tilgængelige for