Side:Desertører.djvu/149

Denne side er blevet korrekturlæst

139

ROBINSONADE

og med den velkendte Taktik, der altid følges paa Razziaer: Politivognen bagest i Reserven, Snigpatrouiller ud i Fronten, derefter Chok af Hovedstyrken, hvorved to Konstabler gaar mod én Vagabond og driver ham gennem Stierne ned mod Politivognen. Thomas delte denne Frygt med de andre. Han forbandt ingen Forestillinger med Politi ud over, at det var noget ondt, der kom midt om Natten som Frygt og Panik over Busken!

Dawen og Thomas oplevede en af disse Razziaer.

Allerede Aftenen lovede ondt. Den var bælgmørk, skønt Avgust ikke var forbi, en sort Tyvenat uden Stjærner. Senere Ruskregn. De hørte Vagabondernes kendte Signaler: Alt roligt! De hyllede sig i deres Tæpper, men Dawen blev da opmærksom paa, at deres Hund ikke sov, men laa med rejste Øren, vagtsom og tydelig angst. Pelsen var svedklam, Øjnene lyste metallisk, den vilde ikke sove og peb, da Thomas med et Næveslag trykkede den ned.

Dawen vaagnede, efter at have sovet tungt, ved en Lyd som Klokkeklemten. Og samtidig ramte et Slag ham i Ansigtet; Grus fra en Støvlehæl sprøjtede ham i Øjnene, og han hørte Manden, der havde traadt paa ham, bryde gennem Grenene, raabe og bande og knække Grene for at komme frem, hvor der var allertykkest. Nu sad han sagtens fast. Thomas sov dumpt, og Dawen ruskede i ham.

Thomas sprang strax op og sagde, at der var