Side:Desertører.djvu/104

Denne side er blevet korrekturlæst

94

DEN SORTE MAPPE

Notater og regnede efter, "men noget redder vi dog fra Kracket, naar De er sat ud af Spillet, og ud skal De!"

"De vil overtage", foreslog Knock, men var alligevel bleven graa under Øjnene. "Hvad? Slagte mine Foretagender? Huse og Gader! Hvad? Haandværkere og Entreprenører paa Møddingen? Det gør De sgu ikke!"

Men Rawen sagde, at det gjorde de.

"Hvem er bagved Dem?" raabte Knock. Rawen trak paa Skuldrene.

"Nu har jeg det", vedblev Knok. "De vil lave en Baisse! Bankaktierne skal drives ned for at komme over paa visse fine Hænder — der saa optræder som frelsende Engle. Hvad? Jeg har været med før. Sig mig Navnet. De store Banker. Hvad?" Men da Rawen tav, begyndte han at trygle. "Lad mig være med. Hører De Rawen. Ingen uden jeg magter de Foretagender. Jeg gaar ind paa at likvidere i Morgen. Hjælp mig til en Akkord — og saa, naar Aktierne er nede paa Bunden, og de Herrer, som skal til at fiske, melder sig, — lad saa mig være med. Jeg stiller mit Navn og mine Kræfter til Disposition. Jeg har været med i de Affærer før. Jeg kan tumle dem." Og han rystede sine mægtige Arme som en Bryder; hans smaa Øjne glimtede af List og Energi, og Rawen trak sig ind bag Lorgnettetne for endnu en Gang at syne de Beslutninger, han havde faaet sat