Side:Den gamle danske Dødedans.djvu/91

Denne side er blevet korrekturlæst
87
432 lampe, Navn, forekommer ikke i de nedertyske Dödedanse.
440 krud, urt (mnt. krûd, nht. Kraut).
447 tröst, Fortröstning, Tillid.
451 se Indledn. S. 33.
457 kiffue, stride, kæmpe.
458 graaskinde kappe, Kappe, foret med graat Skind; særlig kaldtes det sibiriske Egernskind Graaskind.
462 her til, indtil nu, hidindtil.
467 regere sit spil, drive sit Spil.
469 huide, graa, sorte the ere vel struncke. Den utro Hustru, Birket Smiths Udg. S. 44 Ther nest skal henne gylie en mwnck, | Danze ree i syn kappe, | Saa lenge ther kommer en hofmand strunck; S. 53 Saa stoer eghen en mandt fwl strwnck, | I vraaen ligher tha then sorte mwnck. — nunck kunde, imidlertid ogsaa opfattes som lat. nunc.
472—473 hyrde : dyrde, det har lydt hyre : dyre, som endnu i Dialekter (cf. dyre V. 48).
474 dog ath, skønt; en viser mand, en vis Mand, 604 en riger mand; cf. en Ungersvend.
480 fickst mig ath føre, gav mig at forkynde.
486, 487 Apostl. Gern. 20, 29. Esaias 56, 10.
497 dig er der, det er dig, som.
506 Termen, det Landomraade, paa hvilket et Kloster havde Privilegium til at udsende sine Tiggermunke; gaar tilbage til lat. terminus; mnt. og höjtysk have for samme Begreb formerne: terminîe og Terminei (Grimm D. Wtb. XI, 260) som gaar tilbage til mlat. terminea. Se ogsaa Bruun: Viser fra Reformationstiden S. 81. — Hvis Termen gaar tilbage direkte til lat. términus og ikke er gaaet gennem fr. terme, er Ordstammens Endelse paa Dansk opfattet som Artikel, cf. Termbrödre = terminarii, Tiggermunke (Moth).
512 Tuul, dette Navn findes ikke i de nedertyske Dödedanse.
513 kuul, lat. culla (Dufresne du Cange), mnt. kulle (Schiller og Lübben), Munkehætte. Cf. De Mundo et Paupere I 5: Ney