Denne side er blevet korrekturlæst
218 | Beraad; Lüb. Dödedans fra 1489 V. 189 berât Got! mnd. beraden. Ranch S. 73 og 81 Beraadet Gud, Gud hjælpe. Helges, Stregen staar i St. for n. |
219 | mig tycker, mig tykkes (men V. 420 tyckis mig); Gl. d. Bib. o. Molbech. Gen. 37, 7 mik tottæ, 40, 17 thotte mik. |
221 | myste, undvære; on. missa, mnt. missen, engl. to miss; Modsætning at have. Meningen er altsaa: jeg maa have fat i en Læge. I næste Vers resigneres der. |
222 | Doctor, uforandret plur. Greckeland; andre Former i ældre Dansk: Græken, Grækland, Grækerland, Grækenland. |
223 | ath beskue mit vand. Dette var et Hovedmoment i Diagnosen; Lægen og Uringlasset var i det 15de og 16de Aarh. saa at sige uadskillelige, Glasset findes paa de fleste Billeder af Læger fra den Tid. Se f. Eks. i Hartm. Schedels Chronica fra 1494. Hvorledes en Scene som den i de Mundo et Paupere, hvor Lægen rækker Patienten Uringlasset og denne giver ham det fyldt (eller fingeret fyldt) tilbage, har ladet sig udføre er utænkeligt. |
224 | Apoteck Fælleskön, V. 440. |
226 | alsommest; alsom, altsom adv., forstærkende ved Superlativ; V. 391 altsommest. |
227 | befest, sat sig fast i. |
229 | skuldeleffuit, sammenlign Eksemplerne med død til V. 14. |
231 | giort den rette dom, fældet den rette Dom. |
233 | bide, trans. vente paa. |
235 | heden; man maa tænke sig Döden forlade Scenen og komme ind med den næste. Dödedansdramaets Teknik har da været forskellig fra den i det 16de Aarhundrede almindelige. |
237 | sinde, en, Sind, Hu (til sinde, til Sinds 250). |
240 | dagtinget, underhandlet, talt godt for, støttet; (on. dagþinga forhandle; mnt. dagedingen, degedingen, mht. tagedingen, nht. teidigen, verteidigen). |
245 | Det er forholdsvis sjældent, at den gamle danske Dödedans ligefrem tager Sigte paa flere end den ene Person, der lige er for (cf. f. Eks. V. 532); meget almindeligt er dette derimod i B. |
248 | Holt ved, tag fat; cf. 475. Vi have her den gamle Imperativform. |