Side:Den gamle danske Dødedans.djvu/88

Denne side er blevet korrekturlæst
84
218 Beraad; Lüb. Dödedans fra 1489 V. 189 berât Got! mnd. beraden. Ranch S. 73 og 81 Beraadet Gud, Gud hjælpe. Helges, Stregen staar i St. for n.
219 mig tycker, mig tykkes (men V. 420 tyckis mig); Gl. d. Bib. o. Molbech. Gen. 37, 7 mik tottæ, 40, 17 thotte mik.
221 myste, undvære; on. missa, mnt. missen, engl. to miss; Modsætning at have. Meningen er altsaa: jeg maa have fat i en Læge. I næste Vers resigneres der.
222 Doctor, uforandret plur. Greckeland; andre Former i ældre Dansk: Græken, Grækland, Grækerland, Grækenland.
223 ath beskue mit vand. Dette var et Hovedmoment i Diagnosen; Lægen og Uringlasset var i det 15de og 16de Aarh. saa at sige uadskillelige, Glasset findes paa de fleste Billeder af Læger fra den Tid. Se f. Eks. i Hartm. Schedels Chronica fra 1494. Hvorledes en Scene som den i de Mundo et Paupere, hvor Lægen rækker Patienten Uringlasset og denne giver ham det fyldt (eller fingeret fyldt) tilbage, har ladet sig udføre er utænkeligt.
224 Apoteck Fælleskön, V. 440.
226 alsommest; alsom, altsom adv., forstærkende ved Superlativ; V. 391 altsommest.
227 befest, sat sig fast i.
229 skuldeleffuit, sammenlign Eksemplerne med død til V. 14.
231 giort den rette dom, fældet den rette Dom.
233 bide, trans. vente paa.
235 heden; man maa tænke sig Döden forlade Scenen og komme ind med den næste. Dödedansdramaets Teknik har da været forskellig fra den i det 16de Aarhundrede almindelige.
237 sinde, en, Sind, Hu (til sinde, til Sinds 250).
240 dagtinget, underhandlet, talt godt for, støttet; (on. dagþinga forhandle; mnt. dagedingen, degedingen, mht. tagedingen, nht. teidigen, verteidigen).
245 Det er forholdsvis sjældent, at den gamle danske Dödedans ligefrem tager Sigte paa flere end den ene Person, der lige er for (cf. f. Eks. V. 532); meget almindeligt er dette derimod i B.
248 Holt ved, tag fat; cf. 475. Vi have her den gamle Imperativform.