Frænder og Venner, som skal arve, Ormene, som skal have Legemet, og Fanden, som skal have Sjælen[1], og endelig slutter det hele med en Opfordring om i Tide at lære vel at dø: det er hele Sagen.
Wol steruen allen kunsten bouen geyt.
Ogsaa B's moraliserende Slutning (253 Vers i 9 Kapitler) kunde for store Partiets Vedkommende lige saa godt være Indledning. Det hele ender med en Bøn for Forfatterne og Udgiveren:
De dit heft gedicht unde laten setten,
Got mote siner nummermêr vorgetten
Unde vorgeve em sine sunde klein unde grôt,
Unde helpe uns allen ût aller nôt,
So wan de dôt de sele schedet van deme live,
Dat se denne jo ewich mit Gode blive.
Amen.
Den gamle danske Dødedans Slutning bestaar af følgende. Efter Dødens sidste Ord staar der: Enden paa denne Dødedantz, hvorefter der følger to Træsnit, det ene Mage til Bogens første. Efter disse:
En endelig beslutning Och en formaning til alle.
Christelige venner, i haffue nu seet
det som er for eder teet.
- ↑ Smlgn. Hr. Michael Mariæ Rosenkrans 1515 DIII in verso og følg.:
Tha giffuer sig siælen wack och wee
hwn scal thn grwmmæ Dieffuel see
huar mwnæ hwn tha scullæ bliffuæ
Hwn seer thynæ synder storæ och smaa
mz hwilkæ hwn scal for Domen gaa
aff sorg mwnæ hwn sig weenæ
Her bliffuæ igeen baadhæ fæsthæ och borghæ
som thu haffuer hygd mz synd och sorghæ
sjælen far bort alleenæ
Kroppen som hær haffuer waret glad
han giffues tha iordhen til ormæ mad
iordhen scal hanu forthæræ
Thynæ frænder slides om godtzet fast
nar kroppen er i graffuen kast
thz maat thu saaræ kæræ
