Side:Den gamle danske Dødedans.djvu/26

Denne side er blevet korrekturlæst
22

og Vers 97 siger Døden:

Hælsel hælsel alle her monne stande.

Disse Steder er i og for sig talende nok, saa at det ikke spiller nogen synderlig stor Rolle, om Overskriften »Døden til Meenheden« skulde betyde »Døden henvendt til Almenheden, Alverden« eller »Døden henvendt til Menigheden, Forsamlingen, Publikum.«[1] Dog er det sidste det sandsynligste, navnlig naar man seer hen til Prologoverskriften til Paris Dom: Preco ad populum, og endvidere sammesteds: Bellona ad populum.

Med disse dramatiske Prolocutorphraser ligger det lige for Haanden at sammenligne:

Den utro Hustru:

V. 1—2 Helsel, god dagh, wenner kiære
I alle, som her er innæ
V. 9—10 Villie hi giffwe roem oc ther tiil tide[2]
Och ey for høith at snacke

Paris Dom:

V. 1 Hel seel, god dag, i venner alle
V. 3—4 Siddher qwerre och hører wel tiil
Saa mwe i høre ewentiirs spiil.

Dorotheæ Komedie:

V. 43—44 Staer querre oc hører vel tiill
Saa mwe i see thette spiill[3]

Henno:

V. 1 Helsel, gwd dagh, wenner kiære
V. 15 Sidder nw tøste i thenne tyme
  1. Hos Hieronymus Justesen Ranch kaldes Publikum Almufven (Samsons Fængsel, Birket Smiths Udg. S. 141 i Randen); i et Brev fra Christian III til Ribe Domkirkes Gejstlige fra 1536 (findes i P. Terpagers Ripæ Cimbricæ Flensb. 1736, S. 562) betyder Almoen Kirkemenigheden; Menighed i Betydningen det her forsamlede Folk forekommer i Peder Jenssøn Hegelunds Susanna 1578, S. 41.
  2. ɔ: tie.
  3. Smlgn. i Epilogen V. 941 Stor querre och løffuer icke bort. Man ser, Tilskuerne maa have haft samme forstyrrende Tilbøjelighed til tidligt at bryde op som Nutidens Teaterpublikum.