89
— Du skulde herop og bo paa en af Gaardene i Sommerferien og jeg skulde et helt andet Sted hen … men jeg er fulgt med dig og jeg fortryder det ikke. Jeg er virkelig kommen til Eventyr-Landet og det er ikke blot dig, men alt, der gør disse Dage til et Eventyr for mig. Vi lever i en lille Paradis uden Synd og Skyld, og hvad vi ejer af Evner og Kræfter tumler i os og med os … Jeg er beruset af dig og Naturen: det er en vidunderlig Enhed altsammen! Jeg ved ikke, hvor det ene begynder og det andet hører op — hvad der er Dag og hvad der er Nat, hvad der er Hav og hvad der Land … om Morgenen bader vi i det store Vand derude, vi bader sammen — jeg ser dine line Lemmer træde ud i den umaadelige Vandflade … Dagen igennem driver vi om over Lyngen og i Plantagen, vi hjemsøger hele Engen og linder stadig nye Steder og ny Skønhed. — — — Er du med?
— Aa ja, saa nogenlunde …
— Men … jeg har glemt at sige dig, hvad du hedder!
— Ja, det har du! Hvad hedder jeg saa?
— Du hedder Sylvia.
— … Sylvia …
