84
hun drømmer sig bort fra mig.... Og det er Deres Skyld! Jeg er lige ved at sige, at det er Deres Skyld, hun har ondt i Knæet… alle de tidligere Anfald tilhørte netop Perioder, da hun var gladest.
— Og saa tror De virkelig …
— Nej … men hun glider bort fra mig. Hun er bogstavelig talt bleven ti Aar yngre herovre. Hvem vilde tænke, at det var muligt — og dog er det sandt. Hendes Øjnes Udtryk, hendes Bevægelser, hendes Stemme — — aa, jeg mindes hende tydelig som hun var dengang! Og det sker, fordi hun vil. Hendes Vilje vil ikke dø og søger efter Midler, der kan holde hende oppe. Og De er Midlet til Livet … som hendes Vilje har udset sig.
Stannius rystede paa Hovedet:
— Maa hun da ikke være lykkelig?
— Jeg ved det ikke, sagde Kirsten Alrø, jeg ved intet mere… — jo, saa meget ved jeg, at jeg maa følge Dem idag! Imorgen er det maaske anderledes … Men den Magt, De har haft over Sophie, den føler jeg, at De ogsaa har over mig.... Nej, jeg forveksler Dem ikke med nogen anden, tro ikke det!
De drejede ned mod Sandbjerget, en mæg-
