Side:Den gamle Verden.djvu/8

Denne side er valideret

2

tryk. Og skønt hun var saa meget yngre, var det aabenbart hende, der støttede sig til den ældre. Man kunde godt tro, at det var Moder og Datter, der var paa Rejse sammen og at Datteren var syg og afhængig af Moderen.

Dette traadte saa meget stærkere frem som de lignede hinanden baade i Dragt og Holdning og Udtryk. Der hørte nogen Iagttagelsesevne til at se, at denne Lighed for en Del var bevidst og villet, at de begge stræbte efter noget, der kunde føre dem sammen og binde dem til hinanden i en fælles Følelse.

Det underlige var, at det aabenbart var den unge Kvinde, hvem disse Anstrængelser laa nærmest. Enhver af hendes Bevægelser røbede Frygt og spejlede en Hengivenhed uden Grænser. Der kom noget næsten vildt og intimt i hendes Øjne, naar den anden talte til hende. Og gjaldt det en eller anden lille Befaling, saa lystrede hun mekanisk og næsten før Ønsket var udtalt. Og dog klyngede hun sig træt, inderlig træt til den Arm, hun holdt. Den ældre var beredvillig nok til at hjælpe, men gjorde det med Besvær. Hun hostede undertiden lidt astmatisk. Og hendes venstre Ben var stift i Knæet,