72
alle tre tilbords, mest oplagte til at lade ligegyldige.
Men der var aabenbart for dem alle noget saa hjemligt over det venlige Frokostbord med den rene Dug og de spartanske Retter, at de efter kort Tids Forløb ikke kunde undgaa den fortrolige Tone fra Dagen før. De to Blomster, som Stannius fandt ved sin Tallerken, gjorde; ogsaa sit … han var helt rørt over denne; opmærksomhed.
For Fru Mulvad blev denne Frokost en lille Fest. Hun havde været bleg før Stannius traadte ind, men nu blev hun efterhaanden rød i Kinderne. Det var naturligvis denne mærkelige Lighed, der slog hende mere og mere. Hun. var undertiden ikke langt fra at glemme alle sine Sorger og ganske og aldeles at forveksle Stannius med Sønnen. Her sad de alle tre …. de to hun havde haft kær … samlede omkring Frokostbordet som i gamle Dage og snakkede saa godt og hyggeligt. Hun blev Moder igen, hun rakte Assietterne til Stannius med en bekymret Mine som havde han ikke spist i fjorten Dage, ja hun følte sig engang fristet til at lægge sin Haand over hans … og det
