65
hvilede længe og dybt forskende paa Fru Mulvad.
— Jeg saa hende aldrig mere, sagde Fru Mulvad. Hun blev flyttet fra Hospitalet med det samme… og hun skrev nok en enkelt Gang til mig, men jeg svarede hende ikke. Jeg var alt for rystet over det, der var hændet, til at huske paa hende.
— Hvad hed hun?
— Det erindrer jeg ikke, svarede Fru Mulvad og tænkte sig om et Øjeblik som for at samle sine Tanker … Nej, det var det, jeg vilde fortælle dig, at jeg i Nat drømte om Sygeplejersken …
Kirsten Alrø slog med den flade Haand paa Dynen.
— Var det ikke om den unge Pige, Sophie?
— Vær nu ikke saa skinsyg … bønfaldt Fru Mulvad. Nej, hun ligger langt fra mine Drømme. Men Sygeplejersken kommer sommetider igen — og jeg skal betro dig, at hende var jeg lidt forelsket i.
— Det forstaar jeg nok!
— Jeg kunde ikke lade være … saa skøn som hun var og saa vidunderligt Hospitals-
