Den Nervøsitet, der laa i Aftenluften, drev ind i to Menneskers Sind. De stod ombord i den lille Fjorddamper, der minutiøst paa Slaget 9 dukkede frem bag Pynten af den smalle Halvø, der strakte sig ud i Fjorden. Solen var gaaet ned, men dens røde Skær bredte sig over den halve Himmel og spejlede sig i Vandet, der syntes endnu rødere end Himmelen. Fjorden lignede et blødende Saar, en uhyggelig Flænge, hvorfra Blodet randt. De bakkede Kyster steg frem som uregelmæssige Saarrande om det blødende Landskab. Blæsten kom i lange stødvise Pust, hedet af Dagens Sol, tørret af det ilsomme Løb over Sandet og Lyngen; den fyldte Lungerne og førtes af Blodet mod Nerverne.
De to Kvinder stod i det røde Solskær og inddrak Blæstens Timians-Duft. De syntes gamle begge to og dog var den ene 20 Aar. Hun saa træt ud og havde knebet Øjnene sammen som den helst gør det, der straks giver efter for et Ind-
