Side:Den gamle Verden.djvu/69

Denne side er blevet korrekturlæst

63

denne Sygeplejerske som paa mit Ægteskab — det hele var et Bedrag! Men jeg var Evropæer og jeg saa Mennesket bag Bedrager. Min Mand havde narret mig — ogsaa han havde forgiftet mit Liv om end paa en anden Maade. Han var forholdsvis uskyldig alligevel, syntes jeg, og jeg holdt af ham fordi han midt i Bedraget havde sat sin Vilje igennem. Akkurat som med Sygeplejersken, hende havde jeg ogsaa Medlidenhed med… De havde dog levet, de havde faaet, hvad de vilde, selv om det var dyrekøbt for dem. Men hvad havde jeg? Jeg havde blot troet, at jeg levede! — Livet var med andre Ord noget ganske andet end det, man havde bildt mig ind — det saa jeg nu. Dengang tabte jeg sandelig ikke min Respekt for det respektløse Liv… men jeg var jo ung…

Kirsten Alrø afbrød hende:

— Jeg har aldrig hørt, hvorledes det blev opdaget… blev Sygeplejersken grebet paa fersk Gerning?

— Nej, det har jeg ikke fortalt dig… Jeg laa dengang paa Stue med en ung Kvinde, jeg tror, hun var fra New Orleans, det tydede hendes ejendommelige Accent paa. Hun blev forelsket i mig … som det tit hænder paa Hospi-