Side:Den gamle Verden.djvu/59

Denne side er blevet korrekturlæst

53

til en Helhed, saa han kunde tage det altsammen under et. Var det muligt? Han vilde forsøge paa det. Som Jason søgte efter sit gyldne Skind, saaledes vilde han søge efter sin Ungdom — den var til endnu i Blæstens Fløjt, i Bølgernes Rullen og i de lange Vandringer over Sand og Hede 'mod Havet. Den var overalt og den var der ikke. Den var undseelig … ti den var nøgen og den var ikke let at fange … Og naar man saa endelig holdt Krabaten i Nakken, hvad saa? Vilde man saa ikke gyse som foran Spejlet før og flygte endnu mere forraadt og forarmet over Heden?

En gammel Spøgelseshistorie faldt ham ind. Hvis man Klokken tolv om Natten stillede sig foran et Kirkegaardsdige og raabte sig eget Navn tre Gange mod Blæsten, saa vilde man ufravigelig se sit eget Jeg komme ud af Kirkedøren … var det ikke akkurat det, han havde for?

Han blev helt varm ved Tanken. Der var dog altsaa ogsaa andre, der trængte til at blive ene med sit tidligere Jeg … ellers havde vel Historien ikke været skrevet og givet i Trykken!

Men Paakaldelsen endte rigtignok med, at