38
hans Tilværelse været saa meget forskellig fra hendes?
Her gik han i sin Ungdoms Skov og en Stemme hviskede til ham netop det, han skulde høre. Godt at han ikke var alene … hemmelighedsfuldt og lykkeligt var det, at hun gik der ved hans Side, hun var dog saa meget rigere end denne golde og øde Natur, han havde ventet Hjælp af. Hun besjælede og legemliggjorde Naturen — fyldte hun ikke Mørket og Blæsten med den menneskelige Tale, disse Dage i Angst og Erindring burde skænke ham? Hvad vilde han have følt, hvis hun ikke havde gaaet ved hans Side?
Han havde haabet det — og maaske vilde det gaa i Opfyldelse — at disse Dage herovre vilde skænke ham hans Ligevægt og Sundhed tilbage. Hun kunde hjælpe ham og han kunde maaske hjælpe hende. Det vilde blive alvorlige Dage for at naa frelst igennem … ud til fri Horisont.
Hun havde maaske følt noget lignende som han … idetmindste sporet det i hans Haandtryk. Kunde han hjælpe hende? Var det endnu muligt for hende at finde Hjælp. Skulde det kunne tænkes …?
