25
gennem en mørk Gang dybt ned under Jorden …
— Han skød sig for hendes Skyld, vedblev hun med sin brudte Stemme … han elskede hende. Elskede hende ikke som en Søn men som en Mand. Forstaa det, om De kan … men saaledes forholdt det sig… I sin tidlige Ungdom kendte han ikke andre Kvinder — — han har fortalt mig derom. Jeg var hans første Forsøg paa Flugt bort fra den fortvivlede Følelse, der søndersled hans Tilværelse. Han forlovede sig og vilde have giftet sig med mig, hvis jeg ikke havde opdaget, hvorledes det forholdt sig. Saa giftede han sig med en anden — jeg forsikrer Dem, jeg højagter hans Hustru, hun fortjente idetmindste ikke en Skæbne, som hun ikke begriber. Da han skød sig, var jeg flyttet sammen med Sophie, for jeg elskede ham af mit ganske Hjerte …
Det faldt Stannius ind, at der maaske ikke var Sandhed skabt i alt det, hun fortalte, at hendes Fortrolighed blot var et sygt Sinds Trang til at skildre sine Lidelser… og det beroligede ham saa meget, at han kunde spørge:
— Og hun … Sophie … Fru Mulvad?
— Hun ved intet. Hun forstod ikke ham og
