117
Sagde jeg ikke selv, at hun lignede en Madonna, og aabnede jeg ikke ved dette Ord for en Sluse i hendes Følelse?
Som i sine egne Tanker vedblev Fru Mulvad:
— Det er underligt, men jeg har aldrig troet paa Opstandelsen … For mig har det altid kun været en Fantasi over et vidunderligt Tema. Men jeg begynder at forstaa … aa ja, Kristus Moder har idetmindste troet paa den!
Kirsten Alrø klemte sin Haand om Fru Mulvads Arm:
— Sophie, hvem der havde haft et Barn…
— Ja, Kirsten … sagde Fru Mulvad, det har jeg ofte ønsket dig … Jeg har altid syntes, at de barnløse var de mest ulykkelige. Hver Julenat tænker jeg altid paa de Kvinder, der spørger: hvorfor fik jeg ikke et lille Barn … lykkelige Guds Moder!
— Jeg har aldrig ønsket det før, sagde Kirsten Alrø .... Men det er vist alligevel Barnet der skaber Sammenhæng i Tilværelsen. Du har slet ingen Grund til at være saa ulykkelig som jeg.
— Det er jeg heller ikke, sagde Fru Mulvad, det ved du godt. Jeg er idetmindste ikke
