6
— Johannes Stannius. — — Kirsten Alrø.
Han saa paa den unge Pige og kunde ikke lade være at gøre sit Blik mere forskende end han vilde. Der gik nogle smaa nervøse Trækninger over hendes blege Ansigt. Hun forstod, at han kendte hende af Omtale.
Men hun lo et Øjeblik:
„Ja, Svigermoder og jeg er paa Rejse sammen …
Han vidste, at Fru Mulvads Søn for et Aarstid siden var bleven gift med en ung Skuespillerinde kort efter at hans Forlovelse med Kirsten Alrø var hævet. Der havde været talt en Del om denne Forlovelse, der pludselig var gaaet over Styr… Og nu huskede han, at man ogsaa havde beskæftiget sig med det mærkelige Forhold mellem Svigermoderen og den tidligere Svigerdatter. Neppe var Forlovelsen hævet før de to flyttede sammen og indrettede sig i en lille Lejlighed ude paa Østerbro. Nogle Maaneder senere var det frygtelige hændt: Fru Mulvads Søn, en haabefuld ung Maler havde efter saa kort Tids Ægteskab skudt sig en Kugle gennem Hovedet. Det var sket under særlig voldsomme Omstændigheder, i Hustruens