106
De laa og stirrede med aabne Øjne ud i Solglitteret og Lyset drev over deres Ansigter, deres Hud blev varm og deres Lunger fyldtes …
Og Stannius sagde:
— Lad os klæde os af og tage et Bad.
— Nej, sagde hun … hvorfor dog ikke blive liggende?
Men han rejste sig og havde allerede sin Frakke over Armen.
— … Hvis der nu kom nogen?
— Vi er ene. og Stranden er lige saa godt vor som de andres …
Hun rejste sig og gik et lille Stykke bort fra ham, men kom straks tilbage. Hun smilte lidt usikkert:
— Skal jeg lystre …?
— Vi bliver sammen og tager Følgerne, sagde han. Kan vi drømme sammen … og kan vi dø sammen … saa kan vi ogsaa bade sammen!
Hun svarede sagte:
— Var jeg blot helt ung …
De klædte sig af uden at se paa hinanden. Og nøgne gik de Haand i Haand ud mod Vandet og, som de syntes, mod Solen, der
