14
Den første Kjærlighed. Attende Scene.
saa skjænk min Fætter Deres Tilgivelse; lad ham leve lykkelig med den Brud, han har valgt sig.
Charles (tørrende sine Øine). O den gode Cousine!
Rinville. Endnu er jeg lige klog.
Emmeline. Lad ham forlade os, og aldrig mere komme her tilbage, men lad ham tage Deres Tilgivelse med sig paa Reisen, og Deres Samtykke til hans Ægteskab.
Rinville. Mit Ægteskab? Hvem har kunnet sige ....
Emmeline (grædende). Denne Herre, som var tilstede derved.
Charles (grædende). Ja, jeg har sagt at Charles var allerede gift.
Rinville (glad). Hvad hører jeg! Charles er gift! (kaster sig ned for Emmelines Fødder) Min bedste Svigerfader! min elskede Emmeline! o hvor jeg er lykkelig! Nei, nei! betragter mig ikke med saa forskrækkede Øine; jeg er fuldkommen ved mine Sandser, thi den som her knæler for Eders Fødder, er ikke Emmelines Fætter, det er hendes bestemte Brudgom.
Dervière. Hr. Rinville?
Rinville. Ham selv.
Dervière. Og min Slyngel af Brodersøn?
Charles (knælende paa den anden Side af Dervière). Her er jeg!
Dervière. Hvad er det for en Maskerade?
Rinville. Da jeg havde laant hans Navn, saa var det ikke meer end billigt at jeg gav ham mit istedet.
Charles. Saa maa De have Skades-Erstatning, thi De har ikke vundet ved Byttet.
Emmeline. Jeg kan ikke komme mig af min Forundring. (til Charles) Min stakkels Fætter, kunde jeg være saa vred paa Dig? (til Rinville) Og De Hr. Rinville, hvem jeg aldrig havde seet ....
Rinville. De troede at have elsket mig tilforn.
Emmeline. Det var en Feiltagelse: jeg forvexlede det Forbigangne med det Tilkommende.
Kjøbenhavn.
Forlagt af J. H. Schubothes Boghandel.
Bianco Lunos Bogtrykkeri.
