74
Han talte med den samme Stemme og paa hans Kinder brændte der to Pletter.
— Hvor skal du saa hen? sagde Joán, der var gaaet tre Skridt frem og spurgte ganske sagte:
— Hvor?
Peter havde drejet sit Hoved som et Dyr ved en pludselig Lyd, som det ikke har ventet.
— Ja, sagde Joán, hvor vil du saa være?
Den puklede Peter stod et Øjeblik:
— En rejser hjem.
— Hjem til sit Land.
Joan havde lukket sine Øjne fuldt op — et Nu.
— Jeg rejser herfra, sagde Peter ud i Luften.
Men paa en Gang havde Peter kastet sig ned paa Gulvet og rettede sig halvt op igen og sad paa Hug med Hagen ned paa de spidse Knæ og Armene slaaet op i det ukæmmede Haar og hulkede og hulkede, som om han rallede.
Og han mumlede gennem sin Hulken en Strøm af Ord:
— Ak, hjælp mig, lille Herre, hjælp mig, lille Herre, hjælp mig.
Joán vidste ikke selv, hvad han sagde:
