73
Men Joán var allerede gaaet hen over Gaarden og op ad Trappen ind i Stuerne med de blændede Vinduer.
En Dag, da Joán sad over sine Bøger, bankede det paa Døren:
—Kom ind, raabte han.
— Kom ind.
Da Døren gik op, var det Peter, som stod der. Han havde taget sine Støvler af og de altfor lange Arme hang slappe ned foran ham, lige til hans Knæ.
— Hvad vil du, Peter, spurgte Joán.
Peter gik to Skridt frem paa sine Sokker:
— Jeg vilde gerne … vilde gerne si’e Hr. Joán, for Herren, da han ikke er tilstede … vilde jeg si’e, at …
Peter løftede sine Øjne — han talte saa sært, med en Stemme ligesom fra en Valse —:
— Si’e, at nu maatte jeg rejse.
— Vil Peter rejse?
Den Puklede blev staaende i den samme Stilling, men det var som de skæve Skuldre faldt længer ned:
— Ja, nu maa jeg rejse.
