69
— Jeg véd det ikke, sagde Joán, og de gik videre.
De kom over Torvet. Men der var ingen, der raabte mere.
Men paa Fortovet, udfor Marinka, kom der to Smaapiger, som havde Blomster i deres Fletninger. Og den ene skubbede pludselig til den anden:
— Se dér, se dér, det er ham, det er ham „Uden Fædreland“.
Joán gik saa tæt ind under Murene.
Der kom Officerer forbi og der kom Fruer forbi. De bøjede Hovederne mod hverandre.
— Hvorfor mon Folk gloer saadan paa os, sagde Hr. Christopulos og lo.
— Det véd jeg ikke, svarede Joán. Han løftede ikke sine Øjne.
… Maaneder gik. Hr. Christopulos saá hver Eftermiddag Joán gaa over Gaarden med en Buket Blomster i Hænderne, som han havde hentet i Drivhusene.
En Dag aabnede Grækeren sit Vindue:
— Hvor gaar du hen, Joán?
— Jeg skal paa Kirkegaarden.
Joán gik hen over Markerne mod Byen.
