Side:De uden Fædreland 1906.djvu/76

Denne side er blevet korrekturlæst

62

Knæ og flænget i deres Bryst — som han, som han af alle de Drenge i Orsówa.

— Forbandet af Gud. Af Gud forbandet.

Og pludselig rejste han sig op og kastede sig ned paa Knæ; mens alle Taarer strømmede ud af hans opspilede Øjne, krøb han og trissede rundt i sin Seng og bad og bad og vidste ingen Bønner og blandede alle Sprog og bad:

— Aa, lille Gud og din Helgen … og Josef og Maria og Stefan … Stefan og Maria og Josef …. for jeg vil ikke være forbandet, jeg vil ikke være forbandet …

Og paa en Gang stod han ud af sin Seng og han lagde sig ned paa det bare Gulv saadan som Ane gjorde, og han bad med foldede Hænder saadan som Ane gjorde.

Han bad som Ane bad til Gud og Fader vor, du, som er i Himlen, og Josef og den hellige Iwo og Barbará, som sidder i Kirken, og Gud — at de vilde give ham et Fædreland, og at han ikke skulde være forbandet.

Han græd igen og bad igen:

— Aa, lille Gud, lille Gud og den hellige Jomfru med Barnet — kan du ikke hjælpe mig,