53
var saa urolig, men Øjnene var runde og helt spilede op.
— Jeg vil læse, sagde han.
Han læste altid om de store Musikere i røde Bind, der kom fra Budapest.
Men han slap Bogen med aandsfraværende Hænder:
— Jeg vil gaa op, sagde han. á
— Hvor vil du hen? sagde Ane og rejste sig. Hun var ganske angst, for Joán var stiv i sit Ansigt.
— Jeg gaar op, sagde han.
Joan bankede sagte paa Hr. Christopulos’ Dør.
— Er det dig? sagde Hr. Christopulos, og hastigt lagde han til — for Joáns Øjne var saa underlige, ligesom saá de ingenting, og det var som han var saa lille indenfor sine Klæder:
— Hvordan er det, Joán?
— Mange Tak, sagde Joán.
Han satte sig paa Gulvet og støttede sit Hoved — det var saa tungt — til Klaverets Fod.
— Vil De spille? sagde han.
— Det vil jeg saa gerne, sagde Hr. Christo-
