47
— Dér er de, dér er de fra Øen.
Bødkerens lange Søn sprang op fra sin Snøre:
— Ja, dér er de sgu, Rakket fra Øen.
Og han løb foran de andre hen til Stentrappen, hvor alle Drengene stod samlede i en Klump, da Joan kom opad Trappen. Bødkerens Søn kom til at skubbe til Joans Skulder og saa traadte Skrædderens Dreng ham op ad Benene. Joán gik kun videre, bag Frøkenen, med Hænderne knyttede om sit Læderbælte. Hans Øjne var halvlukkede.
Da Joán var kommen et Stykke væk, begyndte Skrædderdrengen at pibe i Fingrene og de andre hujede. Men Bødkersønnen var helt som skoldet i sit flade Ansigt og raabte:
— Hvad bilder han sig ind, hvad Fa’en bilder han sig ind med sine lukkede Øjne.
De blev ved at raabe, lige til Joán var bøjet om Hjørnet.
Fra den Dag passede Drengene Baaden op, og naar de saa den, begyndte de at pibe i Fingrene:
— Dér er de, dér er han —
Og de slog Grus og Sten mod Baaden.
