44
— Skynd dig, skynd dig, hun knubsede Joán i Tindingen.
Men pludselig løb der en Flok Drenge op, mange Drenge, hundrede Drenge, op imod dem og skreg og hujede og forrest løb David, Simons Søn og alt hans Tøj var i Stykker:
— Jøden, Jøden, skreg de.
— Jøden, Jøden, skreg de og peb i Fingrene.
Men David vendte sig om, lige foran Joán, og knyttede sine løftede Hænder foran dem alle, foran alle de hundrede.
— Jøden, Jøden, pisk ham, Jøden.
— Pisk ham, Jøden, skreg de.
Og pludselig sang de det som et Omkvæd, alle Drengene:
— Pisk ham, pisk ham, pisk ham, Jøden.
Og David løb igen, med løftede Hænder, og klamrede sig til Frøkenen, der skreg, mens Drengene hvinede:
— Op med Tomaterne, pisk ham, Jøden. Op med Tomaterne. Pisk ham, Jøden.
David var snublet, mens Tomaterne fløj; de knustes mod hans blottede Krop, ind mod hans
