Side:De uden Fædreland 1906.djvu/524

Denne side er blevet korrekturlæst

510

man er en Akkompagnatør, kan man vel være en Kunstner, og jeg la’er mig ikke mer Deres Forhaanelser byde …

— Forhaanelser, bedste Hr. Haacke.

— Ja, Forhaanelser … man holder ikke Sold, mens jeg spiller …

Joán trak paa Skuldrene:

— Kære Haacke, De er blevet helt forstyrret her i Landet.

— Ja, sagde Hans Haacke: fordi man her finder Venner, der siger En Sandheden om, hvordan man bliver behandlet.

Joán havde smilet.

— Ja, sagde han langsomt: de Danske siger Sandheden. Deri har De Ret.

Han havde ringet.

— Men vi, bedste Haacke, sagde han: tales ved imorgen.

Hr. Hans Haacke vilde sige noget, men gik.

Da Berlineren var kommen ind, sagde Joán:

— Det er halvotte, vi skal rejse.

— Halvotte? sagde Berlineren: halvotte … det er Toget sydpaa.

— Ja.

— Skal vi da … sydpaa?